Helligdage og traditioner i Danmark
Danskerne, som er kendt for deres gæstfrihed og kærlighed til danske traditioner, værdsætter især begrebet “hygge”, som indkapsler komfort og hjemlig hygge. Denne skik giver dem mulighed for at trække sig tilbage fra omverdenen og nyde en varm atmosfære derhjemme, hvilket skaber de perfekte rammer for at mødes med gæster.
I Danmark fejrer man traditionelt helligdage som jul, påske, Kristi himmelfart og pinse samt folkelige og hedenske højtider som fastelavn og Sankt Hans. Sankt Hans aften fejres ved stranden med store bål, og i byerne er der folkelige fester. Vikingefestivalen i Frederikssund på Sjælland, som har eksisteret i omkring 50 år, er et markant udtryk for danske religiøse traditioner og indeholder forestillinger, banketter, kampe og bueskydningskonkurrencer.
Pinse, en af de vigtigste religiøse højtider i Danmark, fejres 50 dage efter påske og falder i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. På denne dag klæder danskerne sig i deres fineste tøj, dekorerer sig med blomster og grønt, går i kirken til festgudstjenester og samles derefter med familie og venner til festligheder.
Jul og nytår er de mest elskede og imødesete højtider i Danmark. Juletraditionerne går helt tilbage til 960’erne, i kong Harald Blåtands tid, hvor kristendommen blev indført som officiel religion og vikingernes traditioner blev forenet med kristendommen. I dag er julen årets største begivenhed, og forberedelserne begynder allerede fra første fredag i november, hvor byer og landsbyer forvandles til festlige scener.
Danskerne pynter deres hjem til jul, så de ligner noget fra et eventyr. På dørene hænger julekranse, og i vinduerne tændes stearinlys, som markerer begyndelsen af advent. Julens dekorationer domineres af de nationale farver, rød og hvid. Mange af dekorationerne er lavet af grangrene og stearinlys (både vokslys og elektriske), guirlander, flag og papirfigurer, herunder nisser.
Udover jul og nytår er der mange andre helligdage og traditioner i Danmark. For eksempel fejres Sankt Nikolaus dag den 6. december, hvor børnene modtager gaver fra Sankt Nikolaus. En anden populær højtid er Sankt Jørgens dag den 23. april, hvor folk traditionelt tilbereder og spiser danske kroketter.
Bryllupsritualer i vikingetiden var også præget af spændende skikke. Forlovelsen blev betragtet som en afgørende handling for at indgå ægteskab. Brudens far forenede de unges hænder, hvorefter de blev betragtet som forlovede. Brudeparret udvekslede derefter “kærlighedsgaver” i vidners nærvær, og der blev afholdt en rituel forsoningsmiddag. På bryllupsnatten fulgte de voksne medlemmer af begge familier brudgommen til brudens seng, hvor de lod de unge være alene for natten. Denne handling blev betragtet som en beskyttelse mod onde kræfter. Efter den første bryllupsnat blev parret betragtet som mand og kone.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var brylluppet ikke kun en sag mellem to familier, men en begivenhed for hele samfundet. Festlighederne varede i flere dage, men sjældent længere end en uge, og blev finansieret af lokalsamfundet. I det 20. århundrede ændrede den traditionelle bryllupsfest sig til en mere hjemlig begivenhed, der minder om en almindelig fest.